Nyheder
Se vores seneste nyheder på siden herunder. Leder du efter noget information som du ikke kan finde på siden her er du altid velkommen til at kontakte os - find vores kontaktinformationer her.
Salg af Amager Strandvej
Vi har solgt ejendommen Amager Strandvej 60-64 til overtagelse 1. januar 2018.
Køb af ejendom
DFE købte ejendommen Gammel Køge Landevej 16, tæt på Toftegårdsplads, i december 2017.
Salg af ungdomsboliger
DFE solgte 11.000 m2 Ungdomsboliger i Nimbusparken til hhv. DIS og CBS.
Køb af Høffdingsvej 34
I maj 2017 købte De Forenede Ejendomsselskaber erhvervsejendommen på Høffdingsvej 34 i Valby, beliggende tæt ved Valby Maskinfabrik. Ejendommen, som rummer ca. 14.000 m2 erhverv, blev ved overtagelsen totalt istandsat udvendig med nye vinduer samt renoverede facader.
Office Hotel Valby drives fra ejendommen.
De Forenede Ejendomsselskaber A/S sælger 362 boliger i Valby Maskinfabrik til Europa Capital
Europa Capital har købt i alt 362 boliger i den nye bydel i København ”Valby Maskinfabrik”, som ejes af De Forenede Ejendomsselskaber A/S (DFE). De 362 boliger fordeler sig på i alt 5 bygninger med 36-105 boliger. To af bygningerne er allerede opført, og de sidste tre bygninger opføres i løbet af 2016/2017.
Om salget
Europa Capital overtager de første bygninger den 1. april 2016, og derefter er der aflevering successivt frem til ultimo 2017. Handlen er foregået med stor tilfredshed for både Europa Capital som køber, Keystone Investment Management A/S som partner for køber, samt for DFE. ”Vi er meget begejstrede for at have foretaget vores første investering i Danmark og er interesserede i at øge vores allokering til København i særdeleshed. Lejemarkedet i København er stærkt, og placeringen i Valby nyder godt af god tilgængelighed til centrum. Vi er endvidere meget tilfredse med kvalitetsniveauet, som DFE leverer i deres boligbyggeri, og vores samarbejde har vist sig at fungere særdeles godt” udtaler Hugo Black, investeringsdirektør i Europa Capital. Handlen anses således som værende endnu en bekræftelse på, at det betaler sig at opføre boliger med stor fokus på både materialer, miljø og kvalitet; ”salget af de 362 boliger i Valby Maskinfabrik vidner om den fortsat markante udenlandske interesse for at investere i nyopførte boliger i det storkøbenhavnske område, når der er professionelle udviklere, som investorerne har tillid til effektivt kan gennemføre sagerne”, udtaler Bo Stevnss fra RED Property Advisers, som har været DFEs mægler på sagen.
To af de fem bygninger, som Europa Capital har købt, er tidligere fabrikshaller, fra da området fungerede som FLSmidths maskinfabrik til produktion af cementfabrikker. Disse haller ombygges, så de fremstår som topmoderne bolig- og erhvervsbyggeri med historisk karakter og sjæl. De øvrige bygninger, som Europa Capital har købt, er helt nyopførte bygninger, der er opført med fokus på kvalitet og gode materialer.
Om Valby Maskinfabrik
Ved endt udvikling kommer Valby Maskinfabrik til at rumme i alt 1.200 boliger på i alt 120.000 kvm, 1.500 arbejdspladser på i alt 40.000 kvm, minimum 2 dagligvarebutikker samt grønne, rekreative områder.
Små 400 boliger er allerede opført i Valby Maskinfabrik, ligesom flere af de tidligere fabriksbygninger også allerede nu er blevet ombygget, så de møder moderne virksomheders behov til kontorlejemål. Ønsket med Valby Maskinfabrik er dermed at skabe et nyt, attraktivt byrum, hvor kombinationen af bolig og erhverv samt bevarelsen af den historiske sjæl, skaber en unik atmosfære og rum til alle.
Aktører og lokalplan
Henning Larsen Achitects vandt arkitektkonkurrencen om masterplanen for hele ejendommen, mens bygningerne, der er solgt til Europa Capital, er tegnet af C.F. Møller, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, samt Arkitema Architects.
Home ved Lone Bøegh Henriksen har stået for udlejningen af boligerne.